Genoptræning efter en skade

​Har du haft en skade, så er det vigtigt, at du efterfølgende kommer godt i gang med genoptræning, så du kan opnå fuld funktionsdygtighed igen, og så du kan forebygge, at skaden kommer tilbage.

Hos Vallensbæk Fysioterapi & Træning er vi eksperter inden for genoptræning, og vi kan hjælpe dig, uanset om du kommer fra Vallensbæk, Brøndby eller et andet sted på Vestegnen.

Mange danskere går rundt med store og generende smerter i hverdagen, men med et forløb hos os har du mulighed for at starte på vejen tilbage mod det smertefrie liv. Vi hjælper vores patienter med en effektiv genoptræning, der altid tager udgangspunkt i en grundig forundersøgelse og den enkelte patients behov.

Send os en besked

Vi besvarer henvendelser inden for 12 timer.
​Felter markeret med * skal udfyldes.

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt os og hør mere om vores genoptræning eller book en tid

Vi hjælper hver dag rigtig mange danskere med at slippe af med deres smerter. Skal vi også hjælpe dig med din udfordring? Så tag endelig fat i os ved at ringe til os på telefon 43 54 70 01 eller ved at skrive til vores e-mail info@vallensbaek-fysioterapi.dk og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til os, hvis du kunne tænke dig at booke en tid hos en af vores fysioterapeuter til en grundig forundersøgelse, eller hvis du har nogle spørgsmål omkring genoptræning eller behandling hos os.

Med vores beliggenhed i Vallensbæk er vi et oplagt valg for dig, der kommer fra Vallensbæk, Brøndby eller resten af Vestegnen.​

Der kan være mange forskellige årsager til, at der kan være behov for en genoptræning. Det kan for eksempel være, at du har overanstrengt dine knæ eller nedslidt dem som følge af mange års intens træning, eller det kan være, at du har overanstrengt dit håndled som følge af for meget ensidigt arbejde – for eksempel ved en computer.

Det kan også være, at du er blevet opereret i din ankel og har brug for at genoptræne den for at komme tilbage til dit gamle funktionsniveau, eller det kan være, at du har fået en ny hofte. Genoptræning af ryggen er også en meget anvendt genoptræningsform, fordi rigtig mange danskere går rundt med smerter i ryggen eller længerevarende rygskader. Det skyldes som regel forkerte arbejdsstillinger, men der kan være mange årsager til, at man har problemer med ryggen.

Endelig kan det også være, at du har brækket armen eller benet, og de mange uger med gips og manglende brug af armen eller benet betyder, at du har brug for en genoptræning, når du igen må bevæge din arm eller dit ben. Uanset hvilken form for genoptræning du har behov for, kan vi dog hjælpe dig.

Hvad er formålet med genoptræning efter en skade?

Der er flere forskellige grunde til, at genoptræning kan være nødvendig efter, at du har haft en skade. Det primære formål med en genoptræning er dog, at du kan vende tilbage til en almindelig hverdag, som du kender den, på den bedst mulige måde. Det betyder, at du med en genoptræning vil få mulighed for at kunne det samme, som du kunne, før du fik skaden, og at du for eksempel kan vende tilbage til dit arbejde eller til din foretrukne motionsform.

Genoptræning er en optræning af din funktionsevne, hvilket enten kan være for, at du kan opnå det samme funktionsniveau, som du havde tidligere, eller det kan være for, at du kan opnå det bedst mulige funktionsniveau taget din skade i betragtning. Alt afhængigt af hvilken skade du har haft, og hvor omfattende den har været, er det dermed ikke 100 % sikkert, at du kan vende tilbage til dit gamle funktionsniveau, men med korrekt genoptræning har du mulighed for at komme så tæt derpå som overhovedet muligt.

Dialog om dit behov for genoptræning

Dit forløb hos os vil starte med en dialog med en af vores erfarne fysioterapeuter, som vil kortlægge roden til dit problem ud fra dine egne beskrivelser og en grundig forundersøgelse. Mange gange er der tale om et underliggende problem, der er årsag til dine smerter eller skavanker.

Dine nakkesmerter kan for eksempel stamme fra ubalancer i dine muskler et andet sted i kroppen. Målet med en genoptræning er derfor hovedsageligt at løse det underliggende problem, der er årsagen til dine smerter.

Individuel behandling eller holdbehandling

Efter vores fysioterapeut har foretaget en grundig undersøgelse af dig og dit problem, vil vi vurdere, om du vil få mest gavn af en individuel behandling eller udelukkende genoptræning via hold. 

Vi sammensætter hold af højst tre personer, der vil drage nytte af at skulle igennem det samme forløb. 

Du vil således ikke blive tildelt et hold, hvor I hver især har behov for nogle forskellige indsatser.

Ofte vil du have stor gavn af et holdforløb både i forhold din egen motivation for genoptræning og med hensyn til sparring med de andre på holdet.

Hvad kan man genoptræne?

Man kan genoptræne alle dele af kroppen, hvis man for eksempel har været ude for en skade, eller hvis man er blevet opereret.​ De mest almindelige former for genoptræning er dog:

Genoptræning af knæ

Genoptræning af håndled

Genoptræning af skulder

Genoptræning af ankel

Genoptræning af hofte

Genoptræning af ryg

Genoptræning efter en brækket arm

Genoptræning efter et brækket ben.